fredag den 10. maj 2013

Velkommen til Kamilla...

ENDELIG! Så blev jeg færdig med min uddannelse! Eller alt skriftligt og mundtligt fremlægning og karaktergivning er overstået... Så om 51 dage er jeg officielt udlært salgsassistent med speciale for dametekstil. Fedt, fedt, fedt! Det er virkelig en kæmpe sejr, at være nået så langt i mit liv! Min fagprøve eksamen gik over alt forventning, jeg tror aldrig jeg har været så selvsikker i hele mit liv! Det var så fedt, at fyre den af med 2 års erfaring, viden og idéer omkring alt inden for detail og markedsføring! Det er bestemt emner jeg vil gøre mig endnu mere dygtig og klog på, der er kun én vej og det er FREMAD! Glæder mig enormt meget til starten på et nyt kapitel af mit liv...

Det er utrolig sådan en selvsikkerhed og balance i sig selv afslutningen på et projekt og gennemførelsen af samme, kan give. Dermed åbner sig også nye muligheder og oplevelser, det er nu jeg skal slå til hvis jeg skal ud og opleve noget... Derfor planlægger jeg et 3 mdr. højskoleophold i Mexico og Costa Rica til Januar. Jeg synes det kunne være enormt fedt, at komme ud og opleve en helt anden kultur, helt tæt på! Undervisningen står på personlig udvikling, team building og projektstyring og vil helt sikkert være redskaber der vil kunne give mig endnu mere styrke og indsigt i mine stærke sider. Jeg er helt klar til at udvikle mine færdigheder og få et bedre indblik i menneskers forskellighed og behandle dem derefter. Det vil helt sikkert give mig en indsigt i et univers der er ubeskriveligt at forstå! Det at kunne beherske ikke kun sin egen, men også andres mentalitet og kunne forstå den på et helt nyt niveau... Jeg er så spændt!

Jeg elsker mit arbejde og føler bestemt jeg har været igennem en kæmpe udvikling på de 2 år jeg har været i lære. Men selvom de 2 år har været fyldt med op- og nedture og forhindringer undervejs, så har de alligevel gået lynhurtigt! Det har været en lang rejse, men aldrig har jeg været så glad for modstand på det personlige plan, for det har gjort mig så stærk og sulten efter nye udfordringer! Jeg føler, at jeg har kæmpet mig frem til den status jeg har i dag og det vil jeg blive ved med!

Hånd i hånd med verdens bedste kollegaer og en fantastisk arbejdsplads, med plads til ansvar og forskellighed, vil jeg fortsætte min rejse...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar