fredag den 10. maj 2013

Velkommen til Kamilla...

ENDELIG! Så blev jeg færdig med min uddannelse! Eller alt skriftligt og mundtligt fremlægning og karaktergivning er overstået... Så om 51 dage er jeg officielt udlært salgsassistent med speciale for dametekstil. Fedt, fedt, fedt! Det er virkelig en kæmpe sejr, at være nået så langt i mit liv! Min fagprøve eksamen gik over alt forventning, jeg tror aldrig jeg har været så selvsikker i hele mit liv! Det var så fedt, at fyre den af med 2 års erfaring, viden og idéer omkring alt inden for detail og markedsføring! Det er bestemt emner jeg vil gøre mig endnu mere dygtig og klog på, der er kun én vej og det er FREMAD! Glæder mig enormt meget til starten på et nyt kapitel af mit liv...

Det er utrolig sådan en selvsikkerhed og balance i sig selv afslutningen på et projekt og gennemførelsen af samme, kan give. Dermed åbner sig også nye muligheder og oplevelser, det er nu jeg skal slå til hvis jeg skal ud og opleve noget... Derfor planlægger jeg et 3 mdr. højskoleophold i Mexico og Costa Rica til Januar. Jeg synes det kunne være enormt fedt, at komme ud og opleve en helt anden kultur, helt tæt på! Undervisningen står på personlig udvikling, team building og projektstyring og vil helt sikkert være redskaber der vil kunne give mig endnu mere styrke og indsigt i mine stærke sider. Jeg er helt klar til at udvikle mine færdigheder og få et bedre indblik i menneskers forskellighed og behandle dem derefter. Det vil helt sikkert give mig en indsigt i et univers der er ubeskriveligt at forstå! Det at kunne beherske ikke kun sin egen, men også andres mentalitet og kunne forstå den på et helt nyt niveau... Jeg er så spændt!

Jeg elsker mit arbejde og føler bestemt jeg har været igennem en kæmpe udvikling på de 2 år jeg har været i lære. Men selvom de 2 år har været fyldt med op- og nedture og forhindringer undervejs, så har de alligevel gået lynhurtigt! Det har været en lang rejse, men aldrig har jeg været så glad for modstand på det personlige plan, for det har gjort mig så stærk og sulten efter nye udfordringer! Jeg føler, at jeg har kæmpet mig frem til den status jeg har i dag og det vil jeg blive ved med!

Hånd i hånd med verdens bedste kollegaer og en fantastisk arbejdsplads, med plads til ansvar og forskellighed, vil jeg fortsætte min rejse...


søndag den 14. april 2013

Søndag med stort S!

Pu ha, det har godt nok været en hård weekend! Dejligt gensyn med herlige mennesker fredag, arbejde lørdag og efterfølgende skulle det jo så efter sigende have været en stille og rolig hyggeaften. Jeg havde endda taget søndags bukserne på så der var plads til en masse snolder. Men som snakken gik, så var et lille glas hvidvin jo på sin plads... Og det glas endte ud i en bytur med diverse flere våde varer! Så dagen i dag har stået på tømmermænd uden lige...

Men efter mine tømmermænd så småt havde forladt mig her til aften, så fik jeg alligevel kreeret en himmelsk hjemmelavet burger! Friskbagt groft landbrød, hjemmelavet guacamole, diverse grøntsager og en bøf i nye dimensioner! En klog mand har fortalt mig, at man først skal lave en flad bøf, derefter putte ost på og så en flad bøf  ovenpå som "låg" så det hele bliver samlet til én bøf. 
Den bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer...


Så I kan jo godt se, at min paleo verden ikke går så forrygende godt lige pt. Derfor har jeg besluttet at ligge det på hylden lidt og give lidt plads til de dejlige kulhydrater :-)

Men nu er tiden inde til den famøse fagprøve! Så hele næste uge står der skribent i panden på mig - kan ikke vente med at blive færdig! Det er helt ubeskriveligt så fedt det er, at være så tæt på mål. Endelig kan man skrive en titel på CV'et efter knap 4 års uddannelse. Ingen tvivl om, at den dag skal fejres!

tirsdag den 9. april 2013

I'm back!

Efter en laaaaaang påskeferie, en ordentlig gang sygdom og en fagprøveuge, er jeg nu tilbage! Beklager den lange ventetid, der har simpelthen bare ikke været overskud at komme efter...

Min fagprøveuge bestod jo af en VILA WEEKEND med fokus på VILA fredag, lørdag og søndag. Hver dag har der kørt en konkurrence om at vinde et sæt tøj fra netop VILA. Jeg var enormt spændt på at se folks interesse for min lille event og jeg synes faktisk det er gået ret godt! Jeg vil lige introducere jer lidt til min opstilling i butikken samt lidt til konkurrencerne. Bare hvis I nu skulle være lidt nysgerrige ;-)


Stige udstillingen synes jeg blev enormt fed. Måske kan det virke lidt rodet på billedet, men in real life gav det en mega fed effekt med den røde stige og det lidt tilfældige opsats.


Min VILA væg med fokus på deres styles. Jeg har valgt at hænge det samlet med mange fronthæng for at gøre det nemt og overskueligt for vores kunder. 


En af konkurrencerne gik ud på at gætte temaet i vinduet... De fik en ledetråd om, at det var noget fra TV. Kan du gætte hvad det er? 


Endnu en VILA udstilling. Her har jeg holdt det enkelt og i neutrale farver for ikke at tage al fokus fra VILA væggen.


Det har været helt vildt spændende at lave den her event, men også meget krævende! Jeg har lavet annonce, radiospot og udstillinger i butikken og samtidigt var der 1000 andre ting der skulle være styr på. Men enormt fedt at styre sit eget show og sætte sit præg på butikken. Jeg har lige et par uger til min endelige fagprøve så jeg glæder mig til slutspurten :-)

De famøse lækre nye styles jeg omtalte i sidste indlæg, nåede desværre ikke at komme på lager inden min VILA WEEKEND. Så dem har I altså stadig tilgode! 

Med hensyn til min paleo livsstil, så må jeg nok indrømme at den er kørt lidt af sporet. Efter 14 dages sygdom så er desværre røget lidt snolder og en enkelt gang forbi den gyldne måge på sidebenene. Jeg har efterhånden også indset, at jeg altså ikke er så god til at fuldføre paleo livsstilen for en hel dag. Så jeg giver mig selv nogle pusterum og tilpasser det lidt ind i min hverdag istedet.

Så nu er det op på hesten igen, yihaaaa!

torsdag den 21. marts 2013

Trend alert!

GLÆD JER!!!! Jeg har i dag været hos Vila for at købe ind til den kommende sæson og jeg kan sige jer, at der kommer nogle vildt lækre styles! Hvis du er til vintage og boheme style, så skal du kigge ind i A&G Skive de kommende måneder! Jeg elsker Vilas måde at kombinere det enkle snit med lækre metervarer og detaljer. Der vil inden længe komme et lækkert setup i butikken som jeg lover bliver yderst inspirerende!
Fotos er selvfølgelig på vej, jeg glæder mig til at vise jer de fede kombinationer!

Foråret er på vej, det er jeg sikker på :-)

For at vende tilbage til min "paleo-livsstil" så har jeg allerede nu indset to ting.. For det første, så kan jeg umuligt undvære den herlige danske spise RUGBRØD! Det er simpelthen intet mindre end en fantastisk spise, både på farten og i madpakken og det kan jeg altså bare ikke undvære :-) Den anden ting må blive mejeriprodukter! Lidt mælk til kaffen og en skål yoghurt til aftensnack, det er nu altså ikke helt af vejen. Så det bliver paleo med forbehold kan jeg ligeså godt konstatere. Men som sagt, små skridt er de største man kan tage så der er kun én vej og det er fremad, march!


mandag den 18. marts 2013

Små skridt er de største du kan tage!

Okay, den her kender i sikkert godt... "Fra i morgen af hedder det træning, træning, træning! Nu skal jeg være sund og lækker og helt vild overskudsagtig!" MEN, virkeligheden er ofte en hel anden så den her gang vil jeg tage små skridt... Først og fremmest har jeg de sidste par dage beskæftiget mig lidt med den nyeste trend indenfor mad og sundhed, PALEO. Hele ideen med at gå tilbage til stenalderen og leve af friske rustikke råvarer, tiltaler mig enormt meget. Jeg er fascineret af fødevarernes evne til at opbygge muskler og en sund krop og det skal nu komme an på en prøve om det er noget jeg kan efterleve! Jeg følger en Paleo blogger som kommer med de lækreste opskrifter! Tjek hendes side ud © Lykke Svendsen. Skabelonen Simple. Skabelondesign af linearcurves. Leveret af Blogger., den er enormt inspirerende!

Dog kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke vil kunne leve 100% efter paleo kost, så derfor vil jeg tage et måltid ad gangen og skifte ud med paleo. Jeg lader jeg vide hvordan det kommer til at gå!

Næste skridt bliver så træningen. Nu starter fodboldsæsonen igen så det betyder fodboldtræning min. en gang om ugen. Men de 249 kr. jeg gladeligt betaler hver måned til fitnesscentret skal dælme også udnyttes! Så mit mål her er min. spinning eller anden kredsløbstræning en gang om ugen, og en gang styrke/boksning/ push eller lignende en gang om ugen. Så har jeg vist rigeligt med mål indtil videre :-)

Jeg laver en prøveperiode over de næste fire uger for at se hvad effekt det kommer til at have på min krop og mit energiniveau, jeg venter spændt!


Så er vi i gang!

Så skete det endelig... I lang tid har jeg gået med overvejelserne om en blog, så nu skulle det være! Først vil jeg lige give jer en lille introduktion til hvem jeg er og lidt om hvad I kan forvente jer af min blog...

Jeg foretrækker at kalde mig selv for en ung kvinde på små 23 år med ben i næsen og masser af gåpåmod! Til daglig er jeg i en tøjbutik i Skive, A&G, hvor jeg lige nu er i gang med min afsluttende fagprøve om tøjmærket Vila. I den forbindelse samt af egen interesse, vil jeg gerne introducere jer til Vila som brand og deres fantastiske styles! Jeg er selv meget fascineret af Vila og glæder mig til at dele min begejstring med jer :-)

Jeg vil selvfølgelig også komme med små tips og tricks til ugens outfits, nye styles og tidens tendenser!

Men I skal da heller ikke snydes for at høre om mine nyeste påfund inden for indretning og livsstil, retro og rekreation er nøgleordene i mine ideer!

Jeg håber I har lyst til at følge mig og min hverdag :-)

- Hermansen89